CLP forordningen i Danmark, regler for mærkning og stoffer
CLP-forordningen kræver klassificering, mærkning og emballering af kemikalier. Se reglerne for danske etiketter, selvklassificering og nye fareklasser.
CLP-forordningen i Danmark
CLP-forordningen er EU's regler om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger. For danske virksomheder betyder det blandt andet, at relevante kemikalier skal klassificeres før markedsføring, og at farlige kemikalier skal have korrekt emballage og en etiket på dansk. Reglerne gælder kemikalier, der sælges til private og til professionel brug, inden for forordningens anvendelsesområde. Miljøstyrelsen giver et overblik over CLP.
Arbejder du med kemikalier, skal du skelne mellem en bindende stofklassificering og vejledende oplysninger. Miljøstyrelsens selvklassificeringsliste kan hjælpe med vurderingen, men den erstatter ikke CLP's harmoniserede klassificeringer eller en samlet vurdering af pålidelige data. Det fremgår af myndighedens vejledning om listen.
Hvad kræver CLP-forordningen?
CLP er forordning (EF) nr. 1272/2008. Klassificeringen beskriver kemikaliets farlige egenskaber, mens mærkningen formidler de relevante farer og sikkerhedsoplysninger. Emballagen skal kunne holde til normal håndtering, ikke lække og være forenelig med indholdet. Men en korrekt etiket løser ikke en fejl i klassificeringen eller en utæt beholder. Se Miljøstyrelsens sider om CLP og emballering.
Klassificeringen beskriver fare, ikke risikoen ved en bestemt arbejdsopgave. Den tager ikke højde for, hvordan kemikaliet bliver brugt. Derfor kan du ikke bruge klassificeringen alene som vurdering af risikoen ved en konkret anvendelse. Miljøstyrelsen forklarer forskellen i sin klassificeringsvejledning.
Harmoniseret klassificering og selvklassificering
Harmoniserede klassificeringer af stoffer findes i CLP bilag VI. Har et stof en sådan klassificering, skal den følges for de fareklasser, den omfatter, og producenten eller importøren skal samtidig vurdere, om stoffet skal selvklassificeres for andre fareklasser. En post i bilag VI afslutter altså ikke hele klassificeringsarbejdet. Kilde: Miljøstyrelsen.
Harmoniseret klassificering vedtages primært for stoffer, der kan klassificeres som kræftfremkaldende, mutagene eller skadelige for forplantningen. Bilag VI er ikke en udtømmende liste over kræftfremkaldende stoffer. Samme klassificeringsvejledning.
Et stof uden harmoniseret klassificering er ikke dermed ufarligt. Fraværet af en post fortæller ikke, at alle relevante fareegenskaber er vurderet og afvist. Virksomheden skal stadig have et grundlag for sin klassificering. Miljøstyrelsens vejledning beskriver forholdet mellem de to former for klassificering.
For blandinger gælder en anden afgrænsning: De har ikke deres egen harmoniserede klassificering i bilag VI. Blandinger skal selvklassificeres før markedsføring. Kopiér derfor ikke uden videre et indgående stofs klassificering over på det færdige produkt. Vurder blandingen efter de relevante blandingsregler. Kilde: Miljøstyrelsen.
Sådan bruges Miljøstyrelsens vejledende liste
Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer bygger på computerbaserede (Q)SAR-forudsigelser. Den giver et input til vurderingen af stoffets fareegenskaber. En vejledende klassificering er hverken en bindende harmoniseret klassificering eller en godkendelse af stoffet. Se vejledningen til selvklassificeringslisten.
Findes der en EU-harmoniseret klassificering, skal den følges for de fareklasser, den omfatter, frem for en modstridende vejledende klassificering. Andre pålidelige oplysninger skal også indgå i vurderingen af øvrige fareklasser. Det gælder både forsøgsdata og andre oplysningstyper, som vurderes sammen med listens oplysninger i en samlet evidensvurdering, også kaldet weight of evidence. Miljøstyrelsen beskriver principperne her.
Brug følgende som praktisk arbejdsliste, ikke som en udtømmende lovbestemt procedure:
- Identificér stoffet korrekt, før du sammenholder oplysninger fra forskellige kilder.
- Kontrollér den gældende harmoniserede klassificering og de fareklasser, den dækker.
- Vurder øvrige relevante fareklasser og alle pålidelige oplysninger.
- Lad vejledende QSAR-oplysninger indgå i den samlede vurdering.
- Dokumentér grundlaget, så det fremgår, hvilke oplysninger vurderingen bygger på.
Arbejdslisten bygger på principperne i Miljøstyrelsens vejledning. Et enkelt databasefund er ikke hele begrundelsen for klassificeringen.
LOUS og bilag VI er forskellige lister
Søger du efter en liste over kemiske stoffer, kan du møde både LOUS, selvklassificeringslisten og bilag VI. De må ikke bruges som synonymer. Miljøstyrelsens databaseoversigt viser selvklassificeringslisten separat fra de historiske databaser. LOUS, Listen over uønskede stoffer, og effektlisten står blandt de historiske databaser, som ikke længere opdateres. Kilde: Miljøstyrelsens databaseoversigt.
Brug derfor ikke en LOUS-post til at fastslå en aktuel CLP-klassificering eller et aktuelt forbud. Kontrollér klassificeringen i det relevante CLP-grundlag frem for at lade et historisk listefund afgøre spørgsmålet. Miljøstyrelsens klassificeringsvejledning forklarer bilag VI's rolle.
CLP-mærkning og emballage i Danmark
Etiketten skal være på dansk for stoffer og blandinger, der markedsføres i Danmark. Den skal indeholde relevante produkt- og leverandøroplysninger samt de relevante farepiktogrammer, signalord, faresætninger og sikkerhedssætninger. Det betyder ikke, at alle kemikalier skal have alle mærkningselementer. Miljøstyrelsens mærkningsvejledning beskriver kravene.
Ved kontrol af en etiket bør du derfor tage udgangspunkt i klassificeringen. Kontrollér derefter, om de relevante mærkningselementer og oplysninger er med på dansk. En samling farepiktogrammer er ikke i sig selv en fuldstændig CLP-etiket. Se Miljøstyrelsens oversigt over mærkningselementer.
Kontrollér emballagen særskilt. Den skal kunne holde til normal håndtering, være forenelig med indholdet og forhindre lækage. Visse produkter til forbrugere kræver også børnesikret lukning eller følbar advarsel. Disse krav kan ikke opfyldes ved blot at ændre etikettens tekst. Kilde: Miljøstyrelsens emballagevejledning.
Hvilke ændringer og frister skal du kontrollere?
CLP har flere ændringsspor med forskellige datoer. Hold den generelle revision, de nye fareklasser og ændringer af bilag VI adskilt, når du planlægger klassificering og mærkning. De følger ikke én fælles tidsplan. Se revisionen fra 2024 og retsakten om nye fareklasser.
Revisionen er kun delvist udskudt
Forordning (EU) 2024/2865 ændrer CLP og trådte i kraft den 10. december 2024. Det er ikke det samme som, at alle dens krav skulle anvendes fra den dag. Kilde: forordning 2024/2865.
Den senere forordning (EU) 2025/2439 udskyder udvalgte regler til 1. januar 2028. Det gælder blandt andet etiketformat, frister for ommærkning, reklame, fjernsalg og mærkning ved genopfyldningsstationer. Andre grupper af bestemmelser beholder 1. juli 2026 eller 1. januar 2027. 1. juli 2026 er passeret. 1. januar 2027 er endnu ikke passeret. Hele revisionen er derfor ikke udskudt til 2028. Kilde: forordning 2025/2439.
En enkelt overskrift om udskydelse er altså ikke nok til at planlægge en etiketændring. Find den konkrete bestemmelse, dens anvendelsesdato og eventuelle overgangsregel i ændringsretsakten.
Nye fareklasser har egne overgangsregler
De nye fareklasser kommer fra delegeret forordning (EU) 2023/707. De omfatter hormonforstyrrende egenskaber for mennesker og miljø samt PBT/vPvB og PMT/vPvM. Datoerne nedenfor gælder klassificering og mærkning efter disse fareklasser. Kilde: forordning 2023/707.
| Stof eller blanding | Almindelig anvendelsesdato | Overgang for tidligere markedsførte stoffer og blandinger |
|---|---|---|
| Stoffer | 1. maj 2025 | Markedsført før 1. maj 2025: indtil 1. november 2026 |
| Blandinger | 1. maj 2026 | Markedsført før 1. maj 2026: indtil 1. maj 2028 |
Pr. 2. november 2026 er overgangen for de omfattede tidligere markedsførte stoffer udløbet. Overgangen fortsætter for blandinger, der blev markedsført før 1. maj 2026. Kontrollér, om stoffet eller blandingen blev markedsført før den relevante skæringsdato, når du vurderer overgangsreglen. Udskydelsen i 2025/2439 ændrer ikke disse frister i 2023/707.
Bilag VI ændres særskilt
Ændringer af harmoniserede stofklassificeringer har også deres egne anvendelsesdatoer. For eksempel anvendes delegeret forordning (EU) 2024/2564 fra 1. maj 2026. Den dato er passeret. Delegeret forordning (EU) 2025/1222 anvendes fra 1. februar 2027. Det er to eksempler, ikke en samlet fortegnelse over CLP-ændringer. Se 2024/2564 og 2025/1222.
Hold derfor to spørgsmål adskilt ved et stofopslag: Hvilken klassificering gælder for stoffet, og fra hvilken dato skal en bestemt ændring anvendes? Et fund i selvklassificeringslisten besvarer ikke alene begge spørgsmål. Kontrollér den relevante ændring af bilag VI, før du bruger en vejledende klassificering som grundlag. Kilde: Miljøstyrelsens vejledning.
Hvad er forskellen på REACH og CLP?
CLP vedrører klassificering, mærkning og emballering. REACH-forordningen omfatter blandt andet registrering af stoffer, godkendelseskrav og informationspligter i leverandørkæden. En REACH-registrering erstatter derfor ikke en CLP-vurdering. En fareklassificering er heller ikke i sig selv et forbud eller en godkendelsesafgørelse. Se Miljøstyrelsens introduktion til REACH og CLP.
I RegAffairs AI kan du læse svaret om CLP-krav til danske virksomheder og brugen af selvklassificeringslisten. Ved en konkret etiketændring skal du kontrollere den relevante anvendelsesdato: 2028-udskydelsen omfatter udvalgte bestemmelser, ikke hele CLP-revisionen.